Hiver det og snører det i underbenene, så snart du sætter i løb? Du er langt fra alene. Skinnebensbetændelse – den berygtede “shin splint” – sender hver eneste sæson helt nye såvel som erfarne løbere tilbage på sofaen, længe før løbeglæden for alvor får fat. Men hvor sidder smerterne egentlig, hvorfor opstår de, og – vigtigst af alt – hvordan bliver du dem kvit, så du kan komme ud på stierne igen?
I denne guide dykker vi ned i præcis dét: Fra den korte anatomi og de klassiske smertepunkter, over de typiske fejl i træningsplanen, til konkrete øvelser og den sikre vej tilbage til løb. Undervejs får du praktiske tips om sko, underlag og den famøse 10 %-regel, så du kan holde skinnebenene glade – ikke blot nu, men også på den lange bane.
Vigtigt: Oplysningerne her er generel viden og kan ikke erstatte individuel undersøgelse eller rådgivning fra læge eller fysioterapeut. Oplever du hvilesmerter, markant hævelse, føleforstyrrelser eller mistanke om træthedsbrud, skal du søge professionel hjælp med det samme.
Klar til at spotte, stoppe og forebygge skinnebensbetændelse? Så læs med – og kom tættere på dit næste smertefri skridt.
Hvor sidder skinnebensbetændelse? Kort anatomi, typiske smertepunkter og hvad tilstanden egentlig er
Vigtigt! Oplysningerne her er generel information og kan ikke erstatte en individuel undersøgelse eller rådgivning fra læge/fysioterapeut. Opsøg hurtigst muligt læge, hvis du har
- smerter i hvile eller om natten,
- pludselig forværring, udtalt hævelse, rødme eller varme,
- føleforstyrrelser/domninger i underben eller fod,
- mistanke om træthedsbrud (meget lokal, skarp smerte).
Skinnebensbetændelse er en overbelastningstilstand i underbenet, hvor muskel- og senefæsterne samt knoglehinden (periost) langs skinnebenet (tibia) bliver irriterede. Tilstanden går på fagsprog under flere navne:
- Medialt tibialt stress-syndrom (MTSS)
- Shin splints
- Pretibial periostit / medial traktionsperiostitis
Kernen er gentagne mikrotraumer: Når musklerne omkring skinnebenet bliver for stramme, for svage eller blot for hårdt belastet, øges trækket dér, hvor de hæfter i knoglehinden. Over tid fører det til irritation, betændelseslignende tilstand og smerte (kilder: Sundhed.dk, Netdoktor).
Typiske smertepunkter
- Mest almindeligt: Indersiden (medialsiden) af skinnebenet – især midterste og nedre tredjedel.
- Mindre typisk: Fortil på skinnebenet.
- Sjældnere: Ydersiden af underbenet.
Smerterne beskrives oftest som murrende eller brændende under og efter løb/spring, men kan i fremskreden fase også mærkes ved gang eller i hvile (kilder: iForm, Sundhed.dk).
Kort anatomi: Hvad bliver egentlig irriteret?
Området involverer især koblingen mellem:
- Lægmusklerne (gastrocnemius & soleus)
- De dybe ankel-/fodmuskler (tibialis posterior, flexor digitorum longus m.fl.)
- Deres senehæfter ind mod den indvendige kant af tibia
- Knoglehinden (periost) på samme stræk
Disse strukturer fungerer normalt som støddæmpere, hver gang foden rammer jorden. Når træningsmængde, underlag eller teknik øger belastningen hurtigere end vævet kan tilpasse sig, opstår de små revner og irritationer i knoglehinden, som tilsammen kaldes skinnebensbetændelse eller MTSS.
At kende de nøjagtige smertepunkter og den bagvedliggende anatomi er første skridt til at tackle problemet – det næste er at justere belastningen, som vi ser på i de følgende afsnit.
Symptomer: sådan spotter du skinnebensbetændelse – og hvornår du bør søge læge
Sådan mærkes skinnebensbetændelse (MTSS) i praksis
- Lokation: Smerter sidder typisk på indersiden af underbenet – oftest i den midterste til nedre tredjedel af skinnebenet. Nogle oplever også smerter fortil eller mere diffust omkring hele skinnebenskanten.
- Karakter: En murrende, øm eller brændende fornemmelse, som kommer under løb, spring og anden aktivitet med stød.
- Opstartssmerter: I de tidlige faser gør det mest ondt de første minutter, men lindres, når benet bliver varmt – for at vende tilbage efter træningen eller dagen efter. iForm beskriver netop dette typiske mønster.
- Fremskreden fase: Ignoreres signalerne, falder tærsklen for, hvornår smerten dukker op. Til sidst kan selv kort gang, trapper – eller hvile – gøre ondt.
Ledsagende fund, du kan mærke med fingrene
- Lokal ømhed ved tryk langs den mediale (indre) kant af skinnebenet.
- “Knuder” eller fortykkelse – små, ømme hævelser svarende til den irriterede knoglehinde.
- Let rødme/varme i området ved mere udtalte tilfælde.
Hvornår bør du reagere hurtigt og kontakte læge/fysioterapeut?
- Vedvarende smerter trods 1-2 ugers pause fra løb eller anden belastning.
- Nattesmerter eller hvilesmerter.
- Punktformig, skarp smerte, der tiltager markant ved belastning – kan være tegn på et træthedsbrud (stressfraktur).
- Føleforstyrrelser, prikkende fornemmelse eller en markant spændt lægmuskel (kan pege mod muskellogesyndrom).
- Pludselig hævelse, rødme eller varme i underbenet.
Sådan stilles diagnosen
Lægen (eller fysioterapeuten) stiller typisk diagnosen klinisk ud fra din sygehistorie og en undersøgelse, hvor de trykker langs skinnebenskanten og vurderer bevægelighed og muskelspænding. Billeddiagnostik bruges kun i særlige tilfælde:
- MR-scanning eller knoglescintigrafi – når der er mistanke om stressfraktur eller anden knogleskade.
- Røntgen – kan vise kroniske forandringer, men er ofte normal i de tidlige faser.
Kilder: Sundhed.dk, Netdoktor, iForm.
Hvorfor opstår det? Træningsfejl, underlag, fodstilling og andre risikofaktorer
Den mest gennemgående forklaring på skinnebensbetændelse er overbelastning af muskel-, sene- og knoglehinde-komplekset på skinnebenets inderside. Når belastningen overstiger vævets evne til at restituere, opstår der mikro-traumer og irritation – dét kaldes medialt tibialt stress-syndrom. Hvordan man når dertil, varierer, men de samme risikofaktorer går igen:
- For hurtigt stigende træningsmængde eller intensitet – klassisk “fra 0 til 100” på få uger (iForm).
- Mange stød/landinger fra løb, spring eller plyometrisk træning, som sender gentagne kraftimpulser gennem underbenet (Netdoktor).
- Hårdt underlag (asfalt, beton, sportshalgulv) øger ground reaction forces og dermed trækket på knoglehinden (Sundhed.dk).
- Utilstrækkelig restitution – for få lette dage mellem hårde pas betyder, at småskaderne ikke når at hele.
Flere mekanismer kan øge risikoen for, at overbelastningen sætter sig netop i skinnebenet:
- Svage eller stramme læg- og underbensmuskler reducerer evnen til at absorbere stød, hvilket øger det træk, der overføres til knoglehinden (iForm).
- Fodstilling – især hyperpronation (“kalveknæet” fod) flytter belastningen ind mod den mediale tibia (Sundhed.dk).
- Ensformigt hårdt underlag eller mange nedløbne bakker forstærker stød og trækkrafter (Netdoktor).
- Anatomiske variationer som tyndere tibia-kortex eller særlige muskelhæftninger kan gøre nogle løbere mere sårbare (Netdoktor).
NB: Forskningen peger på, at årsagen næsten altid er multifaktoriel – overbelastningen er fællesnævneren, men kombinationen af de ovenstående faktorer afgør, om du faktisk udvikler skinnebensbetændelse (Sundhed.dk).
Typiske virkelighedseksempler, vi møder hos Løb Nu:
- Den nye løber, der går fra 0 til 25 km om ugen på én måned.
- Den erfarne maratonløber, som pludselig klemmer ekstra intervaller, bakkesprint og trappeløb ind – alle på asfalt.
- Skift til minimalistiske sko uden støtte eller fortsat brug af slidte sko, hvor dæmpningen er væk.
- Træningsprogram uden indlagte rolige uger – hver uge er “hård uge”.
Kan du genkende dit eget træningsmønster i nogle af de punkter, er der god chance for, at årsagen (og løsningen) ligger lige dér.
Behandling trin-for-trin: ro, aflastning, alternativ træning, øvelser, sko/indlæg – og hvornår der skal undersøges mere
- Fase 1 – Akut (uge 0)
- Skru kraftigt ned for løb, hop og anden stødbelastning – stop helt, hvis smerterne tiltager.
- Læg is/kølende gel på det ømme område i 10-15 min ad gangen, max 3-4 gange dagligt.
- Målsætning: dæmp irritation og hævelse, så du kan komme roligt videre til næste fase.
- Fase 2 – Dag 3-7
- Når ømheden er faldet, begynd blid udspænding af underbenets muskler (se øvelser nedenfor).
- Let cykling på lav belastning eller svømning kan starte, hvis det er helt smertefrit.
- Hold stadig pauser fra løb, intervaller og spring.
- Fase 3 – Uge 2-3
- Udvid til skånsom konditionstræning uden stød:
- Cykling (bedst)
- Svømning / aqua-jogging
- Kajak / romaskine
- Rolig yoga uden belastende stå-på-tæer-stillinger
- Anvend evt. kompressionsbind eller tape for let støtte.
- Har du udtalt overpronation, så prøv midlertidige indlæg eller en mere stabil sko.
- Udvid til skånsom konditionstræning uden stød:
- Fase 4 – Uge 4-12
- Gradvis genoptræning til løb:
- Start med lav-stød aktiviteter som gang på blødt underlag (græs, skovsti).
- Når du kan gå smertefrit i 30 min, indfør korte jog-sekvenser (1-2 min jog / 1-2 min gang i 15-20 min).
- Øg varighed eller belastning højst ca. 10 % ad gangen.
- Hold intensiteten lav, byg kilometertal langsomt op og undgå hårde bakker/intervaller de første uger.
- Gradvis genoptræning til løb:
Alternative træningsformer – Fra bedst til værst (kilde: Iform)
- Cykling – skinnebenet fungerer som “passivt stempel”.
Tip: Hold ankel og fod stabile gennem hele trådet, så hælen ikke falder og øger trækket på skinnebensmusklen. - Svømning / aqua-jogging
- Kajak / romaskine
- Yoga (udvalgte stillinger) & rolig gang
- Løb & høj-impact aerobic – vent til du kan lande smertefrit
Øvelser til styrke & smidighed
| Øvelse | Gennemførsel | Formål |
|---|---|---|
| Hælløft på trappetrin | 3 × 15 rolige gentagelser. Sænk hælen under trinets kant og løft kontrolleret. | Styrker læg & akillessene, aflaster tibia. |
| Knæl-stræk for forreste underben | Knæl med tæer bagud. Sæt dig forsigtigt på hælene, pres ankler let mod gulv i 10-12 sek., gentag 3 gange. | Normaliserer spænding i tibialis anterior. |
Udstyr & teknik
- Vælg sko med god stødabsorbering; skift nedslidte par i tide.
- Stabilitetssko eller bløde indlægssåler kan støtte ved overpronation.
- Få lavet løbestilsanalyse, hvis problemerne vender tilbage.
- Kompression eller sports-tape kan give let smertelindring.
Medicinsk lindring
- NSAID (ibuprofen m.m.) kan dæmpe smerte kortvarigt – brugs med omtanke og efter vejledning.
- Lokal anti-inflammatorisk gel kan være lige så effektiv og giver færre bivirkninger.
Hvornår skal du undersøges nærmere?
- Meget lokal, stikkende smerte der forværres ved belastning (muligt træthedsbrud – MR/knoglescintigrafi anbefales).
- Smerter i hvile eller om natten.
- Pludselig kraftig hævelse, rødme eller varme.
- Neurologiske symptomer eller spændt, hård lægmuskel (mistanke om muskellogesyndrom).
- Manglende fremgang efter 6-8 ugers struktureret genoptræning.
Kirurgi (fasciotomi) er sjældent nødvendig og overvejes først efter min. 3-6 måneder uden bedring under kyndig behandling.
Holder du dig til ovenstående trin, har du givet skinnebenet de bedste betingelser for at hele – og for at du kan komme sikkert tilbage på sporet.
Tilbage til løb og forebyggelse: 10%-reglen, underlag, styrke og sko – sådan undgår du tilbagefald
Før du spænder løbeskoene igen, skal tre grønne lamper være tændt:
- Du kan gå almindeligt og jogge let uden smerte.
- Der kommer ingen forværring i timerne eller dagen efter.
- Tryk langs skinnebenet vækker højst mild ømhed.
Når det er opfyldt, kan du begynde et skiftevis gang/jog-program på blødt underlag (græs, grus, skovsti):
| Uge | Forslag til pas (2-3 pr. uge) |
|---|---|
| 1 | 1 min jog / 2 min gang × 6 – 7 (15-20 min i alt) |
| 2 | 2 min jog / 2 min gang × 6 |
| 3 | 3 min jog / 1 min gang × 6 |
| 4 | Kontinuerlig jog 15 min. Herefter øges varighed eller tempo højst hver 3.-4. løbetur. |
Brug herefter 10 %-reglen: Hæv den samlede ugentlige distance eller tid med maksimalt ca. 10 % ad gangen. Hvis du mærker øget ømhed > 24 timer efter en tur, skrues der 1-2 trin tilbage i programmet.
Variation og teknik
- Veksl mellem skovbund, grus og (når benet er klar) asfalt for at fordele belastningen.
- Hold skridtlængden moderat og kadencen relativt høj (ca. 170-180 skridt/min) – det sænker stødet pr. skridt.
- Løb hellere let oprejst end foroverbøjet; land blødt under kropstyngdepunktet.
Forebyggende byggeklodser
- Styrke – 2-3 × pr. uge
- Hælløft på trappe, lige og bøjede knæ (3 × 15).
- Tibialis-træk med elastik eller fodvip (3 × 15).
- Hofte- og baldeøvelser (f.eks. glute-bridge, sideløft).
- Smidighed: Stræk lægmuskler og forreste underbensmuskler dagligt, 2 × 20 sek.
- Sko: Udskift slidte sko (typisk efter 600-800 km). Vælg tilstrækkelig stødabsorbering og stabilitet; indlæg ved udtalt pronation kan være en hjælp.
- Træningsplan: Indlæg faste restitutionsdage. Introducér bakker, intervaller og hop gradvist og ikke i samme uge.
Prognose og forventninger
De fleste løbere bliver smertefri i løbet af uger til få måneder, når belastningen tilpasses og ovenstående punkter følges. Dog kan tilstanden blusse op igen – især hvis du springer over styrke/stræk eller øger træningen for hurtigt. Eliteløbere med svær skinnebensbetændelse kan være væk fra konkurrence i op til seks måneder.
Løb Nu-afslutningen: “Løb Nu – Løbetræning fra første skridt til nye rekorder” handler også om at lytte til kroppen. Byg klogt, hold pauserne hellige, og glæd dig til flere smertefri kilometer på den lange bane!