Forestil dig duften af nystegt churro, tonerne fra et jazzet orkester og synet af Den Flyvende Kuffert, der svæver forbi en gylden solnedgang over København. Tivoli er hver sommer en symfoni af lys, lyde og menneskemylder – men hvor mange fødder tramper egentlig gennem portene hvert eneste år?
Spørgsmålet lyder enkelt, men svaret er alt andet end ligetil. Tallet gemmer på pandemidyk, årskortholdere på først-navn med vagterne, valutakurser på afveje – og et par overraskelser, der kan gøre selv garvede statistiknørder rundtosset. Blandt Europas forlystelsesgiganter placerer den gamle have sig som nummer fire, og alligevel har den stort set samme bygrund som i 1843. Det skaber magiske øjeblikke – og til tider køer, der snor sig som slanger rundt om søen.
I denne artikel vender vi hver en sten: Vi starter med det nøgne tal og de nyeste kilder, før vi dykker ned i sæsonernes matematik, årskortenes indflydelse, gæsternes nationaliteter og den omsætning, der afslører mere end første øjekast. Undervejs får du håndfaste tips til at læse fremtidige besøgstal uden at falde i de klassiske fælder.
Kort sagt: Vil du kende historien bag Tivolis menneskestrømme – fra påskens første blomster til de sidste julekugler? Så læn dig tilbage, spænd løbeskoene (vi er jo på Løb Nu) og lad os tage første skridt ind i forlystelseshavens mest fascinerende taleventyr.
Overblikket: Hvor mange besøger Tivoli på et år – og hvad kan vi sige med sikkerhed i 2026?
Hvor mange mennesker går faktisk gennem portene til Tivoli på et år? Den senest offentliggjorte, nogenlunde komplette opgørelse kommer fra Wikipedia, som – med henvisning til Tivoli A/S’ egen rapportering – angiver 2,3 millioner besøg i 2021 (kilde).
Men 2021-tallet skal læses med en kraftig pandemi-disclaimer: covid-19-restriktioner og usikker rejseaktivitet prægede stadig store dele af året, så de 2,3 millioner ligger under niveauet for et normalt sæsonforløb.
Alligevel klarer Tivoli sig bedre end de fleste. Ifølge Lex.dk er haven fortsat Danmarks mest besøgte turistattraktion. På europæisk plan er Tivoli den fjerdemest besøgte forlystelsespark, kun overgået af Disneyland Paris, Efteling og Europa-Park (Wikipedia, samme reference).
Hidtil har journalister og branchefolk spejdet efter VisitDenmarks årlige “Top-20 attraktioner”-liste for at følge udviklingen. Den liste udkommer ikke længere fra og med 2024 (Lex.dk). Resultatet? Offentligheden har mistet en let tilgængelig, ensartet temperaturmåling på gæstestrømmen.
I stedet må man nu holde øje med Tivoli A/S’ egne tal i halv- og helårsrapporter, fondsbørsmeddelelser og den løbende pressedækning. Seneste eksempel: Kristeligt Dagblad kunne 23. april 2024 fortælle, at 221 000 gæster lagde vejen forbi i 1. kvartal 2024 – en firedobling i forhold til samme periode året før, hjulpet på vej af en tidlig påske og trods køligt aprilvejr.
Fakta: Hvad er et “besøgstal”?
• Opgøres som indgange (entries) til parken i løbet af året.
• Én person med årskort kan tælle mange gange, hvis vedkommende besøger haven flere dage.
• Det er altså ikke et mål for antal unikke personer – den nuance folder vi mere ud senere i artiklen.
Hvor lander vi så for 2026? Det endelige svar afhænger af vejr, valuta, events og global turisme – men én ting er sikkert: Tivoli bevæger sig i millionklassen og holder fast i frontpositionen både nationalt og europæisk. I de næste afsnit dykker vi ned i sæsonudsving, gæstetyper, trængsel og realisme omkring højsæsoner, så du kan sætte tal på den sommermagi, der venter bag portene.
Sæsonernes matematik: Påske, sommer, Halloween og Jul fordeler gæsterne – og skaber trængselstoppe
Når man vil forstå, hvorfor Tivolis samlede besøgstal kan svinge så meget fra år til år – og fra måned til måned – skal man først forstå parkens sæsonkalender. Tivoli er ikke en helårsforlystelsespark, men åbner og lukker i fire markante perioder, der hver især tiltrækker forskellige typer gæster:
- Forår / Påske → 22. marts – april
- Sommer → maj – september
- Halloween → oktober
- Jul i Tivoli → november – 31. december
De resterende 10-11 uger – typisk januar, februar og starten af marts – holder parken lukket for vedligeholdelse. Netop fraværet af åbne dage i de måneder betyder, at over 2 millioner besøg skal presses ind på cirka 250 åbningsdage. Resultatet er uundgåeligt: høje spidsbelastninger i korte tidsrum.
2024 som case: Påsken kom tidligt – Og gæsterne fulgte med
Da Tivoli slog portene op allerede den 22. marts 2024 efter tre måneders vinterpause, faldt det sammen med en usædvanligt tidlig påske. Ifølge parkens egen kvartalsrapport lød Q1-tælleren på 221.000 indgange mod blot 47.000 året før (Kristeligt Dagblad, 23.4.2024). Direktør Susanne Mørch Koch pegede dog hurtigt på, at vejrfaktoren stadig spiller hasard med tallene: “April var kold og våd, og det kunne vi godt mærke på flowet, men en god vejrudsigt kan vende det hele fra uge til uge,” lød hendes vurdering.
Sommersolen = skolernes ferie = lange køer
Fra juni til midten af august skifter flowet gear. Her har Tivoli ikke blot flest åbningsdage, men også:
- School-out effekten: danske børnefamilier samt krydstogt- og storbyturister i ét stort mix.
- Fredagsrock næsten hver uge – en garanti for tætpakkede aftener.
- Længere åbningstider og fyrværkeri, der trækker spontane aftenbesøg.
Netop fordi parken stadig har samme areal som ved grundlæggelsen i 1843 – midt mellem Hovedbanegården og Strøget (Wikipedia) – mærkes højsæsonens menneskemængde hurtigt som “prop” på stierne og i køerne.
Efterår = orange lygter, vinter = gløgg og endnu flere peak-dage
Halloween-åbningen i oktober komprimerer besøget til tre uger proppet med udskårne græskar, mens julesæsonen fra midt november til nytårsaften udnytter mørketidens lyst til hyggebelysning, julemarkeder og firma-aftener i Glassalen. Kombinér det med Black Friday-weekenden og de to uger op mod jul – og du har endnu en hård konkurrence om pladsen i en i forvejen kompakt bypark.
Hvad driver de helt store trængselstoppe?
- Fredage med Fredagsrock – især hvis vejrudsigten melder tørvejr.
- Helligdage og “klem-dage” (Store Bededags-eftermæle, Kristi Himmelfartsfredagen, 5. juni).
- Skoleferier – både de danske og de sydsvenske.
- Vejrskift: En enkelt weekend med sol kan flytte tusindvis af gæster fra hverdage til lør-søndag.
- Planlagte events som e-sportsturneringer, større koncerter eller samarbejder med eksterne festivaler.
Summen er et klassisk “traffic spike”-mønster: flere gæster end normalt skal igennem de samme porte på de samme få datoer. For den data-interesserede betyder det, at ugentlige og månedsvise kurver ofte er mere dramatiske end de årlige totaler antyder.
Og ét praktisk råd til sidst: Vil du have luft omkring dig, så vælg tirsdage eller onsdage i skuldersæsonen, hold øje med vejrudsigten – og undgå premiereaften, Fredagsrock og sidste åbningsweekend. Det er sæsonernes matematik i sin reneste form.
Bag tallene: Indgange vs. unikke gæster – og hvad 320.000 årskortholdere betyder for statistikken
Når journalister – os selv inklusive – skriver, at “Tivoli havde 2,3 millioner besøg i 2021”, er det vigtigt at forstå, hvad tallet dækker over. I forlystelsesbranchen tælles indgange (entries) gennem tælleapparaterne, ikke antallet af unikke mennesker. Lidt forenklet: Går du ind tre gange på et år, tæller du tre gange.
Ifølge Wikipedia har omkring 320.000 personer et årskort til Tivoli. De kan – og gør ofte – bruge parken som et grønt “ekstra-hjem” midt i byen:
- En eftermiddag i sommerferien
- En hurtig tur til fredagsrock efter arbejde
- Et par timers græskarhygge i oktober
- Gløgg og lys til Jul i Tivoli
Resultatet er, at mange af parkens mest loyale gæster logger tocifrede besøg årligt. Derfor vil det årlige besøgstal altid ligge over antallet af unikke personer, der har været forbi.
Faktaboks: Besøgstal ≠ unik reach
- Definition: Én passage gennem indgangen = 1 besøg.
- Årskortholdere: 320.000 (2024-tal fra Wikipedia) kan besøge parken igen og igen.
- Medieblindgyde: Milliontal lyder som “antal mennesker” – men er i virkeligheden antal gange, porten har klikket.
- Ny virkelighed: VisitDenmarks årlige attraktionsliste, som før gav et fælles talgrundlag, udkommer ikke længere fra 2024 (kilde: Lex.dk).
Det har en række konsekvenser:
- Trængsel skævt fordelt: Hyppige kortvisit fra årskortholdere betyder, at parken kan føles overfyldt på bestemte tider (fx fredag kl. 18-22) uden at være fyldt hele dagen.
- Sammenligningsrisiko: Uden VisitDenmarks centrale liste er det sværere for offentligheden at krydstjekke tal – de kan være opgjort på forskellige måder.
- Misforståelser i pressen: En overskrift som “3 millioner gæster i Tivoli” kan blive læst som “3 millioner forskellige mennesker”. Det korrekte er “3 millioner indgange”.
Vil man omregne til et mere personbaseret mål, må man derfor kende:
- Størrelsen på årskortbasen (320.000);
- Deres gennemsnitlige besøgshyppighed;
- Andelen af dagsgæster – både danske og internationale.
De tal er sjældent offentligt detaljeret, så i praksis må analytikere og nysgerrige nøjes med at notere sig, at besøgstallene er et flow-mål. Præcis ligesom trafik gennem en station tæller passagerer, ikke individer.
Konklusionen er klar: Når du hører million-tallet, så tænk på kliklyden i tælleapparatet – ikke på én million mennesker. Det er nøglen til at forstå både statistikken og oplevelsen af sommerens mylder ved Hovedbanegården.
Hvem besøger Tivoli? Danskere, tyskere – og færre svenskere i modvind
Hvem der bevæger sig ind ad Tivolis ikoniske porte, afhænger i høj grad af valutakurser, rejsetrends og programfladen i haven. Det viser den seneste kvartalsopgørelse fra Tivoli A/S, som Kristeligt Dagblad refererede 23. april 2024.
Tre hovedtendenser i 2024
- Danskerne holder fanen højt. Årskortholdere, familier på miniferie og enkeltbilletter fra hele landet udgør fortsat rygraden i besøgstallet – hjulpet af nem togrejse til Københavns Hovedbanegård få skridt fra porten.
- Tyskere trækker op. Billigere flybilletter og styrket købekraft i euro giver en svag, men målbar fremgang af gæster fra Tyskland og det øvrige euroområde i årets første måneder.
- Svenskere i modvind – for nu. Ledelsen peger på den svage svenske krone som hovedårsag til et moderat dyk fra det ellers trofaste brodermarked. Direktørens vurdering, gengivet i Kristeligt Dagblad, er, at effekten er konjunkturel og vil udjævnes, når valutakursen normaliseres.
Hvorfor påvirker valutaen tivoli?
| Faktor | Hvordan spiller den ind? |
|---|---|
| Billetpris i DKK | Når SEK er svag, stiger den oplevede pris for svenske gæster. Omvendt ser eurogæster en relativ prisfordel. |
| Byomkostninger | København er i forvejen dyr. Ugunstig valuta kan være udslagsgivende for, om turister nøjes med en dagsudflugt eller helt fravælger byen. |
| Rejselyst efter pandemien | Europa oplever fortsat “revenge travel”. Når valutaen er stærk – som for tyskere/euro-turister – forstærkes effekten. |
Tivoli som turisme‐barometer
Ifølge Lex.dk er Tivoli fortsat Danmarks mest besøgte turistattraktion. Derfor aflæses ændringer i gæstestrømmen her ofte som tidlige signaler for hele hovedstadens turismesæson. Parkens placering mellem Hovedbanegården, Strøget og Rådhuspladsen gør den til et naturligt første- eller sidste‐stop på storbyferien.
Programfladen som trafikknap
- Fredagsrock & koncerter: Skaber målrettede boost blandt unge og eventhungrende danskere – men også weekendturister, der kombinerer koncert og sightseeing.
- Sæsonevents (Halloween, Jul i Tivoli): Tiltrækker især nordiske og nordeuropæiske familier. De falder tidsmæssigt sammen med skoleferier, hvilket forstærker effekten.
- Michelin‐restauranter og gourmet pop‐ups: Lokker et voksende segment af foodies, som lægger højt forbrug pr. besøg – uanset nationalitet.
Konklusion: Midlertidige dyk, langsigtet bred appel
Svenskernes lille tilbagegang i 2024 bør ses som kortvarig valuta‐modvind, ikke som et brud med et flerårigt mønster. Samtidig viser de tyske og øvrige europæiske plusser, at Tivolis mix af kultur, forlystelser og bynær beliggenhed fortsat har international trækkraft. Med en af Europas tætteste lufthavne blot 13 minutter væk, en bymidte der kan krydses til fods – og et program, der spænder fra symfoni til EDM – er haven fortsat et spejl af, hvem der strømmer til København i 2026 og frem.
Økonomien som barometer: Omsætning, 2023-rekord og hvad det kan sige om trængsel og efterspørgsel
Økonomien er et effektivt barometer for efterspørgslen – men ikke et én-til-én-termometer for hvor mange mennesker, der fysisk trykker sig gennem Tivolis tælleapparater. Tallene fra Kristeligt Dagblad (23.4.2024) giver et godt øjebliksbillede:
- Omsætning Q1 2024: 90,4 mio. kr. – knap 30 mio. kr. mere end samme kvartal i 2023.
- Forventning til helåret 2024: ca. 1,2 mia. kr. i omsætning og 110 mio. kr. i resultat før skat.
- Sammenligningspunkt: Niveauet er på linje med det “historisk stærke” 2023-regnskab, som allerede var rekord for Tivoli A/S.
Ledelsen peger på tre hovedforklaringer:
- Tidlig påske: Årets første højsæsonvindue faldt i marts og trak ekstra gæster ind i Q1-regnskabet.
- Vejret: En kold og våd april dæmpede flowet – men også her kan et par solskinsweekender hurtigt flytte millioner i omsætning.
- Events som Fredagsrock: Programmet fungerer som målrettet publikumsmagnet og løfter både billet- og F&B-salg pr. gæst.
Omsætning ≠ antal gæster
Det lyder banalt, men er afgørende for fortolkningen:
- Flere gæster – samme forbrug pr. gæst → højere omsætning og mere trængsel.
- Højere forbrug pr. gæst (dyrere entré, gourmet-mad, VIP-pladser til koncerter) → højere omsætning uden tilsvarende stigning i menneskemængden.
I realiteten sker begge bevægelser samtidig. Derfor er regnskabstal glimrende til at indikere efterspørgslen, men skal helst suppleres med faktiske tælledata for at sige noget om crowd-niveauet i parkens alléer.
Mulige vinkler til videre dækning
- “Historisk resultat” som datapunkt: Høje indtægter i 2023 fortæller, at enten (a) gæstetallet har nærmet sig præ-pandemisk normal, (b) forbruget pr. gæst er steget markant – eller begge dele.
- Prisstrategi vs. trængsel: Øger Tivoli billetpriser eller differentierer via tillæg (f.eks. Fast Track til forlystelser), kan det dæmpe trykket ved at flytte forbruget fra kvantitet til kvalitet.
- Sæsonprogram: En tæt pakkede kalender med koncert-, food- og lysfestivaler giver flere mikro-højsæsoner. Det smører omsætningen ud over året, men kan også skabe nye spidsbelastninger på bestemte aftener.
Metode-note: Bruger du omsætnings- eller resultattal som proxy for besøgstal, så:
- Angiv altid årstal og kilde (fx Kristeligt Dagblad, Tivoli A/S’ årsrapport).
- Fremhæv klart, at tallene dækker indtægt, ikke nødvendigvis fysisk volume.
- Kombinér dem, hvor det er muligt, med publikumstal eller kapacitetsangivelser for at vurdere trængsel.
Med andre ord: Pengestrømmen fortæller os, at Tivoli er brandvarm – men først når vi lægger omsætningen ved siden af konkrete gæstetællinger, får vi et pålideligt billede af kølængderne ved Radiobilerne og afstandene på Plænen fredag aften.
Kilderne i 2026: Sådan finder du de nyeste besøgstal – og undgår faldgruber
Vil du hurtigt frem til de mest pålidelige Tivoli-tal i 2026, kræver det lidt kilde-gymnastik. Her får du en trin-for-trin-guide – og de klassiske faldgruber at styre uden om.
1) lex.dk – Overblikket og hullet efter visitdenmark
- Gå først til Lex.dk’s opslagsartikel om Danmarks største turistattraktioner. Her fremgår det, at VisitDenmark stoppede sin årlige attraktionsliste fra og med 2024.
- Konsekvens: Offentligt tilgængelige, sammenlignelige ranglister findes ikke længere, så du må selv sammenholde tal fra forskellige kilder.
- Lex.dk fungerer som “startkort” med noter om, hvorfor nogle tal mangler, og hvilke årsopgørelser der senest var officielle.
2) wikipedia – Historik og nøglefakta (kildekritik påkrævet!)
- I opslaget “Tivoli” på Wikipedia finder du:
- Besøgstal: 2,3 mio. indgange i 2021 (pandemi-præget år).
- Placering: Europas nr. 4 efter Disneyland Paris, Efteling og Europa-Park.
- Årskort: ca. 320.000 personer.
- Brug Wikipedia til hurtig fact-tjek – men klik videre til de oprindelige referencer, og angiv altid årstal, når du citerer. Artiklen opdateres løbende af frivillige, så versioner kan ændre sig.
3) aktuel mediedækning og regnskabstal
- Hold øje med Ritzau-telegrammer og fx Kristeligt Dagblad, der reporterer kvartalstal og ledelsescitater (Q1 2024: 221.000 gæster mod 47.000 året før).
- Sammenlign altid med vejrdata, helligdage og valutakurser – medierne nævner ofte disse drivere for udsving.
- Når tallene kun dækker et kvartal eller en event, mærk dem tydeligt som delårsdata.
4) tivoli a/s’ egne rapporter – Den mest direkte kilde
- Tivoli A/S er børsnoteret i København. Hent årsrapporter, delårsrapporter og fondsbørsmeddelelser via selskabets investor-side eller Nasdaq Copenhagen.
- Her finder du:
- Præcise besøgstal (entries) fordelt på sæsoner.
- Omsætning pr. gæst, årskortbasis, events omsat i kroner.
- Ledelsens forklaringer – fx om vejreffekter eller valutakurspåvirkninger.
- Rapporterne publiceres typisk i marts (årsrapport) og derefter kvartalsvist.
Faldgruberne – Læs det fine print
| Faldgrube | Hvorfor det er et problem |
|---|---|
| “Besøgstal” = indgange, ikke unikke personer | Årskortholdere tæller flere gange; sammenlign derfor ikke entries 1:1 med befolkningsantal. |
| Pandemi-år (2020-2021) | Restriktioner gør tallene atypisk lave – brug dem kun som kontekst, ikke normalniveau. |
| Vejr og valuta | En varm sommer eller stærk/svag valuta kan flytte hundredtusinder af gæster; nævn de eksterne faktorer, når du bruger kortsigtede tal. |
| Manglende centralliste efter 2024 | Medier bruger forskellige kilder og metoder – kontrollér definitionen, før du sammenligner attraktioner. |
Tjeklisten – Før du trykker “udgiv”
- Årstal: Angiv altid hvilket år (eller kvartal) tallet dækker.
- Kilde: Notér præcis URL eller rapportnavn – og dato for udtræk.
- Metode: Er det entries, unikke gæster, omsætning eller estimat?
- Sammenlign kun æbler med æbler: Samme opgørelsesmetode – ellers forklar forskellen.
- Delårsdata? Skriv tydeligt, at tallet er Q1/Q2, eller at det er et foreløbigt estimat.
Følger du denne mini-manual, står du solidt – også efter 2024, hvor taljagten kræver lidt mere benarbejde.