Brug 10%-reglen: sådan går du fra 2 til 5 km som ny løber

Brug 10%-reglen: sådan går du fra 2 til 5 km som ny løber

Du kan allerede løbe 2 kilometer uden at stoppe – tillykke! Det er et kæmpe første trin, men hvad nu? Drømmer du om at nå 5 kilometer uden at hive efter vejret eller frygte skader, er du landet det helt rigtige sted.

Løb Nu tror vi ikke på lynkure og macho-mantraer som “no pain, no gain”. Vi tror på smarte skridt frem for store spring. Derfor er dagens hovedperson 10 %-reglen: princippet om kun at øge din ugentlige løbemængde med cirka ti procent ad gangen. Det lyder simpelt – og det er det også – men effekten er alt andet end lille:

  • Din krop får ro til at bygge stærkere sener, muskler og knogler.
  • Du holder dig fri af de klassiske begynder­skader som skinnebens­betændelse og løber­knæ.
  • Motivationen stiger, fordi du mærker fremgang uden at føle dig smadret.

I artiklen her viser vi dig trin for trin, hvordan du omsætter reglen til praksis, planlægger dine uger og stadig har plads til både sofaen og søndagshyggen. Når du har læst med, har du en klar 8-ugers køreplan – plus alle de små tips til tempo, teknik og udstyr, der gør rejsen fra 2 til 5 km både sikker og sjov.

Snør skoene, og lad os tage det næste trygge skridt sammen!

Fra 2 til 5 km: dit næste trygge skridt

Du kan allerede løbe omkring 2 km uden stop – tillykke! Det er en kæmpe sejr at have sat snørebåndene i sving og mærket den første gevinstrus af løb. Nu kribler det sikkert i benene for at nå den magiske 5 km, men overgangen fra 2 til 5 km er også dér, hvor mange nye løbere løber ind i skinnebensbetændelse, smertefulde knæ eller total motivationstørke. Nøglen til at gøre springet trygt er den enkle, men effektive 10%-regel.

Øg aldrig din samlede ugentlige løbemængde med mere end cirka 10 %. På den måde får sener, muskler og knogler tid til at blive stærkere i takt med, at konditionen stiger.

For en løber, der begynder på 2 km-ture, svarer 10 % til blot 200-300 meter ekstra pr. uge. Det lyder måske som småpenge, men den langsomme stigning er præcis det, der holder dig skadesfri og motiveret på den lange bane. Når du først kan løbe 5 km ubesværet, venter et helt nyt træningsunivers af distancer, tempo­lege og sociale løbeture – men ét skridt ad gangen.

Sådan hjælper løb nu dig hele vejen

  • Struktur – du får en uge-for-uge køreplan, der fortæller præcis, hvor langt og hvor ofte du skal løbe.
  • Sikkerhed – alle pas følger 10%-reglen og inkluderer hviledage samt deload-uge, så kroppen kan restituere.
  • Guidance – artiklen her forklarer tempo, puls, teknik og udstyr, så du undgår de klassiske begynderfælder.
  • Motivation – små delmål, træningslog og konkrete justeringer, hvis livet (eller forkølelse) kommer i vejen.

Din rejse mod 5 km behøver altså hverken være drevet af smertestillende tabletter eller viljestyrke i blinde. Følg 10%-reglen, brug vores simple værktøjer, og lad kroppen sætte farten. I de næste afsnit viser vi dig trin for trin, hvordan du udregner din startvolumen, planlægger ugerne og – vigtigst af alt – nyder turen.

Hvad er 10%-reglen – og hvorfor virker den?

Forestil dig, at din krop er et byggeri under opførelse. Muskler, sener, knogler og led bliver løbende stærkere af den belastning, du udsætter dem for – men byggeriet har brug for tid til at hærde, før næste etage kan lægges på. Her kommer 10 %-reglen ind som din personlige byggeleder:

  • Reglen kort fortalt: Forøg din samlede ugentlige løbedistance med højst cirka 10 % ad gangen.
  • Eksempel: Løber du 6 km i alt den første uge, bør uge to lande omkring 6,5-7 km – ikke 8, 9 eller 10 km.

Hvorfor virker den? Fordi de enkelte væv i kroppen adapterer i forskelligt tempo:

Muskler bliver relativt hurtigt stærkere (uger).
Sener og ledbånd følger først efter (måneder).
Knogler er længst om at ombygge sig (flere måneder).

Når du begrænser springet fra uge til uge, får alle væv chancen for at følge med, og du mindsker risikoen for overbelastningsskader som skinnebensbetændelse, hælspore og løberknæ. Samtidig opbygger du selvtillid: Hver uge føles som et lille, håndterbart skridt frem for et bjerg, du skal bestige.

Forskning og praksiserfaring peger på, at begyndere, der holder sig til 10 %-princippet eller lavere stigning, rapporterer færre skader og kan opretholde en kontinuerlig træningsrytme. Med andre ord: Du når hurtigere til 5 km, netop fordi du ikke bliver sat tilbage undervejs.

Husk, at 10 % er en retningslinje, ikke en matematisk lov. Føles kroppen træt, eller stikker små ømheder deres hoved frem, er den klogeste beslutning at holde distancen flad en ekstra uge – eller endda skrue lidt ned. Det er sådan, du bygger et holdbart løbefundament.

Find dit udgangspunkt: sådan fastlægger du startniveauet

Inden du kan hæve barren, skal du vide, hvor du står lige nu. Et klart udgangspunkt gør 10 %-reglen håndgribelig og beskytter dig mod at gå for hurtigt frem.

1. Tag en “status-tur” på max 20 minutter

  1. Varm let op i fem minutter med gang og et par dynamiske bevægelser.
  2. Løb derefter så langsomt, at du kan føre en samtale. Stop efter 2 km eller når 20 minutter er gået – hvad end der kommer først.
  3. Notér:
    • Tilbagelagt distance og tid
    • Oplevet anstrengelse (RPE 1-10 eller “snakketesten”)
    • Eventuelle ømheder under eller efter turen

2. Sæt din første uges kilometermål

Dit mål er at starte med en samlet mængde, kroppen allerede kan tåle.

  • Hvis du løb 2 km på status-turen uden problemer, bliver din første uges volumen typisk 5-6 km.
  • Fordel det på 2-3 rolige pas – fx 2 km, 2 km og 1-2 km.
  • Er 2 km hårdt? Så start endnu roligere (3-4 km total) og anvend gå/løb-intervaller.

3. Kortlæg dine stærke og svage sider

Brug din log eller et simpelt skema:

Styrker Svagheder
Stabil vejrtrækning
God motivation
Ømme lægge efter 10 min.
Usikker teknik

Styrkerne fortæller dig, hvad du kan bygge videre på. Svaghederne peger på, hvor du skal være ekstra forsigtig eller inkludere supplerende øvelser (fx lægstyrke eller teknikfokus).

4. Brug data – men hold det simpelt

  • Et ur eller en app er fint, men et stykke papir virker lige så godt.
  • Målet er blot at vide, hvor mange kilometer du faktisk løber den første uge. Det tal er din reference, når du senere lægger 10 % til.

Når du kender dit startniveau, er resten af rejsen blot små, kontrollerede skridt fremad. Løb Nu hjælper dig med at tage hvert skridt i det rette tempo.

Sådan bruger du 10%-reglen i praksis

10 %-reglen er enkel på papiret, men kræver lidt hovedregning og planlægning i praksis. Brug nedenstående trin som skabelon, og tilpas tallene til dit eget udgangspunkt.

  1. Find din ugentlige total
    Hvis du aktuelt løber 3 x 2 km, giver det 6 km om ugen.
  2. Læg 10 % oven i
    10 % af 6 km = 0,6 km. Næste uge må du altså maksimal løbe 6,6 km. Rund hellere ned end op – sikkerhed først.
  3. Fordel kilometerne på dine ture
    • Behold antallet af pas (f.eks. 3).
    • Tilføj 200 m til hver tur – eller lad to ture forblive på 2 km og gør den længste tur til 2,6 km.
    • Regel: den længste tur bør højst udgøre ca. 50 % af den samlede ugevolumen.
  4. Planlæg hviledage
    Indlæg minimum én hel hviledag mellem løbedagene: man – ons – fre eller tirs – tors – lør. Hvile er den skjulte træning, hvor muskler, sener og knogler tilpasser sig den nye belastning.
  5. Vælg mellem distance eller intensitet
    Begyndere bør næsten altid øge distance først. Ønsker du at lege med tempo (f.eks. korte fartlege), så frys kilometertallet den uge, så kun én variabel ændrer sig ad gangen.

Eksempel: Uge for uge

Uge Ugentlig km Fordeling (km) Kommentar
1 (baseline) 6,0 2,0 – 2,0 – 2,0 Roligt tempo
2 6,6 2,2 – 2,2 – 2,2 +10 % distance
3 7,2 2,0 – 2,0 – 3,2 Længste tur = 44 % af total
4* 5,8 1,9 – 1,9 – 2,0 Deload – 20 % ned

*Hver 3.-4. uge sænkes mængden for at sikre restitution og forberede kroppen på næste spring.

Tempo først – Pres senere

  • Løb i snakketempo (du kan føre en samtale uden at hive efter vejret).
  • Mål evt. RPE 4-5/10. Holder du dig dér, kan du trygt øge kilometer.
  • Når du kan løbe 5 km i ét stræk uden større anstrengelse, kan du begynde at lege med fart – igen under 10 %-princippet.

Holder du dig til ovenstående, får du en kontrolleret, skadesfri progression og et solidt fundament til at krydse 5 km-målet med overskud i kroppen og et smil på læben.

8-ugers køreplan: fra 2 til 5 km med sikre trin

Herunder finder du en eksempel­køreplan på otte uger, som praktiserer 10 %-reglen og leder dig fra 2 km som længste tur til en sammenhængende 5 km. Brug den som rettesnor, ikke som lænker – justér op eller ned efter dagsform, ferie og småskavanker.

Uge Antal pas Foreslået ugevolumen*
(km)
Længste tur
(km)
Hviledage
1 3 6,0 2,5 4
2 3 6,6 2,8 4
3 3 7,3 3,2 4
4 3 8,0 3,5 4
5
(deload)
3 6,4 3,0 4
6 3 8,8 4,0 4
7 3 9,7 4,5 4
8 3 10,8 5,0 4

*Ugevolumen er rundet til nærmeste 0,1 km for nemheds skyld.

Sådan læser du planen

  • 3 pas pr. uge: Mandag (kort), onsdag (middels), lørdag (lang) er et klassisk mønster. Flyt dagene, hvis det passer bedre.
  • Længste tur = ca. 40 % af uge­volumen. Hold tempoet let; du skal kunne føre en samtale.
  • Øg kun én variabel ad gangen: Når kilometrene stiger, forbliver tempoet lejrbålssnakkende. Først når du kan jogge 5 km ubesværet, leger du med fart.
  • Deload i uge 5: Volumen sænkes ~20 %. Kroppen absorberer træningen, og du møder de sidste uger frisk.
  • Hviledage: Brug dem aktivt – gåture, let mobilitet eller nul aktivitet. Søvn > alt andet.

Eksempel på ugefordeling

  1. Pas 1 – kort: 35 % af ugevolumen. Gå/løb om nødvendigt.
  2. Pas 2 – middels: 25 % af ugevolumen. Indbyg 3-4 korte tekniske spurter (strides) á 15 sek. for at holde benene friske uden at presse pulsen.
  3. Pas 3 – lang: 40 % af ugevolumen. Ren, rolig jog – gåpauser er tilladt.

Når uge 8 er lykkeligt i hus, har du kroppen og selvtilliden til at løbe 5 km i ét hug. Sæt et lille flag i kalenderen, find din yndlingsrute, og nyd den første officielle 5 km – uden at skynde dig, men med et bredt smil.

Tempo, puls og vejrtrækning: hold det let

Det vigtigste mål på din vej fra 2 til 5 km er at holde intensiteten så lav, at kroppen kan følge med den stigende distance. Her er tre praktiske redskaber, der guider tempo og puls, så du stadig kan trække vejret roligt og smile undervejs.

1. Snakketesten – Din indbyggede pulsmåler

  • Under de rolige ture skal du kunne føre en samtale i hele sætninger uden at hive efter vejret. Kan du kun svare med ét-ord, går det for stærkt.
  • Ingen træningsur? Ingen problemer. Snakketesten er gratis, altid ved hånden – eller rettere:
  • Sætning på 4-6 ord = godkendt
    “Det her tempo føles fint.”
  • Sætning på 1-2 ord = brems
    “For… hurtigt…”

2. Rpe-skalaen: 1-10 på fornemmelsen

RPE står for Rate of Perceived Exertion og er en subjektiv skala, hvor 1 er total hvile og 10 er maksimal sprint.

  1. RPE 3-4 (let) – hoveddelen af dine pas. Du mærker, at du løber, men kan snakke frit.
  2. RPE 5-6 (moderat) – korte blokke, fx i uge 6-8, når du tester lidt højere tempo. Snakketesten bliver til korte sætninger.
  3. RPE 7+ (hårdt) – gem det til senere i din løbekarriere; her presser du pulsen unødigt som nybegynder.

Praktisk tip: Sæt et enkelt ord på hvert tal, fx “3 = let snak”, “4 = god rytme”, så du hurtigt kan justere i farten uden at kigge på uret.

3. Gå/løb-intervaller: Når pauser er en styrke

Når vejrtrækningen bliver kantet, eller du nærmer dig RPE 5, er gå-pausen dit hemmelige våben. Den:

  • sænker akut puls og iltkrav, så du ikke opbygger unødig træthed,
  • giver muskler og sener et par minutters mikrorestitution,
  • bevarer god løbestil i de løbende sektioner.

Sådan trapper du ned i pauserne over 8 uger:

Uge Løb Gang
1-2 2 min 1 min
3-4 3 min 1 min
5-6 4-5 min 30 sek
7 8-10 min 1 min
8 Samlet 5 km uden stop*

*Har du stadig brug for 1-2 pauser i uge 8, så behold dem. Kroppen bestemmer tempoet, ikke kalenderen.

Sådan glider du mod sammenhængende 5 km

  • Udvid kun én variabel ad gangen: Enten længere løbe-blok eller kortere gå-blok, ikke begge på samme pas.
  • Hold RPE ≤ 4 på alle kilometre, der er nye længderekorder.
  • Kontroller vejrtrækningen: Ind gennem næsen, ud gennem munden, eller brug rytmen “2 skridt ind – 3 skridt ud”.
  • Før logbog: Notér hvornår du passerer 5 km uden pauser første gang; det er din personlige milepæl, ikke et officielt løb.

Ved konsekvent at holde tempoet let, bruge snakketest og RPE til justeringer samt planlagte gå-pauser, får du kontrolleret puls, rolig vejrtrækning og overskud til fremgangen. Det er præcis den opskrift, der bærer dig sikkert – og smilende – hele vejen til dine første sammenhængende 5 km.

Opvarmning, nedjog og mobilitet på 10 minutter

En god 10-minutters rutine giver dig gratis kilometre: Du føler dig lettere fra første skridt, restituerer hurtigere – og du holder skaderne på afstand. Brug skabelonen her som fast makker før og efter hver tur.

1. 4 minutter dynamisk opvarmning (inden du trykker “start” på uret)

  1. Gående knæ-løft – 30 sek.
    Løft knæet til hoftehøjde, aktivér mave og balder.
  2. Hælspark bagtil – 30 sek.
    Spark hælen roligt mod bagdelen, fokus på hurtig fod fra jorden.
  3. Ben­sving side/for – 30 sek. pr. ben
    Sving kontroll eret, ikke højere end du kan holde bækkenet stabilt.
  4. Walking lunges – 60 sek.
    Læn dig let frem, pres hoften igennem på hvert skridt.
  5. Hofte- og ankelcirkler – 30 sek. pr. led
    3-4 store cirkler hver vej; smør leddene.

Tip: Har du kun to minutter? Tag walking lunges og ben­sving – det giver mest “value for time”.

2. 3 minutter let nedjog (så snart sidste interval/tempoafsnit er slut)

  • Sæt farten ned til “snakketempo + 1” – næsten gang.
  • Fokusér på dyb, rolig vejrtrækning og korte skridt.
  • Ryst skuldre og hænder løs; lad pulsen falde naturligt.

3. 3 minutter mobilitet & stræk (når pulsen er normal)

  1. Lægstræk mod væg – 20 sek. pr. ben
    Pres hælen i jorden, hofterne frem.
  2. Knæ-til-væg / ankelrock – 10 gentagelser pr. ben
    Forbedrer ankelbevægelighed og forebygger skinnebenssmerter.
  3. Hoftebøjer-stræk (halv lunge) – 20 sek. pr. side
    Spænd balden på det strakte ben for ekstra effekt.
  4. Figure-4 baldestræk – 20 sek. pr. side
    God mod piriformis-spændinger.
  5. Cat-cow på alle fire – 5 rolige bevægelser
    Afslapper lænd og åbner brystet.

Hvorfor det virker

  • Opvarmning hæver kropstemperaturen ≈ 1 °C → muskler og sener bliver pliable og klar til stød.
  • Nedjog accelererer udskillelse af affaldsstoffer og sænker stresshormoner.
  • Mobilitet holder bevæge­udslaget intakt, så du ikke “låser” dig i et uhensigts­mæssigt, kort skridt.

Læg rutinen ind som en fast blok i træningskalenderen. 10 minutter er en minimal investering – men gevinsten er flere løbedage uden smerter, hurtigere fremgang og et langt bedre løbeben!

Styrke og teknik for begyndere

Et par korte styrkepas og en håndfuld enkle teknikkoder er nok til, at du kan løbe lettere, hurtigere og med færre skavanker. Ved at styrke de mest belastede områder og finpudse løbestilen mindsker du risikoen for skinnebensbetændelse, ømme knæ og andre klassiske begynderproblemer – samtidig med at hvert skridt bliver mere effektivt.

Læg styrkepassene på ikke-på-hinanden-følgende dage (fx mandag og torsdag). Varm op med 2 minutters let rysten, cirkler med arme/ankler og 10 squats uden vægt.

  1. Fødder & lægge (15 min)
    • Tåhævninger på ét ben – 3 × 12 pr. side
    • Alfabetet med foden i luften – skriv A-Z for ankelmobilitet
    • Spring over elastik (imaginær eller tynd snor) – 3 × 30 sek.
    • En-bens balance med lukkede øjne – 3 × 20 sek. pr. side
  2. Hofter & core (15 min)
    • Glute bridge – 3 × 15
    • Side-planke – 3 × 30 sek. pr. side
    • Dead bug – 3 × 12 (6 pr. arm/ben)
    • Step-ups på trappe eller bænk – 3 × 10 pr. ben

Føles et sæt for let? Tilføj langsom excentrisk fase (4 sek. ned) eller en elastik for ekstra modstand.

Teknikfokuspunkter – tag dem med på alle løbeture

  • Kadence: Stræb efter ca. 170 – 180 skridt/min. Brug et bpm-track på din musik-app eller tæl skridt på 15 sek. og gang med fire.
  • Afslappede skuldre: Træk skulderbladene let bagud og ned; hænderne skal føles som om, de holder en chipspose ‑ ikke knytter.
  • Kort skridt: Land med foden under din hofte, ikke foran. Forestil dig, at du “trækker” jorden bagud som på et løbebånd.

Vælg ét teknikpunkt ad gangen, fx de første 5 minutter af hver tur, så du ikke overanalyserer. Efter få uger vil de nye vaner sidde på rygraden.

Hurtige huskekort

  • Styrkepas fører først til fremgang, når du også giver kroppen søvn og hvile.
  • Lad løbedagene handle om bevægelse; styrkedagene om modstand. På den måde kolliderer belastningen ikke.
  • Skriv ét ord i din træningslog efter hver tur: “Kadence”, “Skuldre” eller “Skridt”. Det hjælper dig til at holde fokus.

Med to 15-minutters styrkepas og tre små teknikkoder har du fundamentet til at holde dig stærk gennem hele dit 10 %-forløb – og til at løbe dine første 5 km med overskud.

Udstyr og underlag: sko, ruter og komfort

Det rigtige udstyr og det rette underlag kan være forskellen på en behagelig tur og en tur, der gør dig øm i dagevis. Med få bevidste valg gør du både kroppen og motivationen en tjeneste, mens du arbejder dig fra 2 til 5 km.

Løbesko: din vigtigste investering

  • Pasform før pris: En sko, der sidder godt, forebygger vabler og blå tånegle. Prøv flere modeller og løb et kort teststræk i butikken.
  • Støddæmpning vs. føling: Som nybegynder får du mest ud af moderat dæmpning, der absorberer slagene uden at gøre skoen ustabil.
  • Drop & vægt: Et moderat hældrop (6-10 mm) og en vægt omkring 250-300 g er et sikkert valg til dine kilometer i snakketempo.
  • Rotation: Har du budget til to par, så roter mellem dem. Det giver skummaterialet tid til at “rejse sig” og mindsker skadesrisiko.

Tøj efter vejret: lag-på-lag princippet

  • 10 grader-reglen: Klæd dig, som var det ca. 10 °C varmere end termometeret siger – kroppen varmer hurtigt op under løb.
  • Svedtransport: Vælg syntetiske eller uldbaserede materialer. Bomuld suger sved og bliver koldt.
  • Blæst & regn: En tynd vind- eller regnjakke gør forskellen på en frisk tur og en gennemkold oplevelse.
  • Refleks & lys: Efterår og vinter kræver reflekser eller en let pandelampe – sikkerhed før alt andet.

Underlag: giv kroppen variation

Når du øger kilometrene med 10 %, øger du også belastningen på sener og led. Jo blødere underlag, desto venligere er træningen mod kroppen.

  • Asfalt: Praktisk og målbart men hårdt. Brug asfalt til dine kvalitetsture, hvor du vil holde et stabilt tempo.
  • Stier og grus: Perfekt til restitutionspas. Det blødere underlag dæmper stød, og de små ujævnheder styrker fod- og ankelledsmuskler.
  • Skovbund eller græs: Endnu mere skånsomt. Brug korte passager, indtil stabiliseringsmuskulaturen vender sig til det.
  • Indendørs løbebane: Et godt vinteralternativ med ensartet, affjedrende overflade – men husk at indendørs varme kan øge væskebehovet.

Ruter: hold motivationen høj

  1. Kombinér terræn: Planlæg en 5 km løkke, der skifter mellem asfalt, grus og et kort græsafsnit. Det gør turen mere spændende og mindre ensidig.
  2. Mentale delmål: Del ruten op i pejlemærker (f.eks. “til lygtepælen”, “op ad bakken”, “hen til bænken”). Det er især nyttigt på de dage, hvor benene føles tunge.
  3. U-retur: Tag bussen ud og løb hjem. Den lille “forpligtelse” fjerner fristelsen til at vende om tidligt.
  4. Lokale perler: Skovstier, søomløb eller strandpromenader gør træningen til en oplevelse, ikke en pligt.

Små komforttips, der hurtigt betaler sig

  • Dobbeltstrømper eller tekniske løbestrømper reducerer friktion og forebygger vabler.
  • Løbebælte eller vest til telefon, nøgler og gel: slip for ting, der hopper rundt i lommerne.
  • Sportstape til sensitive områder (f.eks. brystvorter eller inderlår) kan spare dig for smertefulde hudafskrabninger.
  • Solcreme og kasket på sommerdage – solskoldninger dræner energien.

Når du tænker i komfort, beskyttelse og variation, har du skabt de bedste betingelser for at følge 10 %-reglen uge efter uge – helt frem til din første sammenhængende 5 km.

Fejlfinding, motivation og når reglen skal bøjes

Sygdom: lyt til kroppen før 10 %-reglen

  • Halsen⁄hovedet: Let snue uden feber? Skru ned til en kort gå‐løb-tur, men hæv ikke distancen.
  • Nedre luftveje, feber, almen utilpashed: Drop al løb. Vent mindst 48 timer feberfri, og genoptag derefter med maks. 50 % af seneste ugemængde.

Travl uge: bevar nøglepasset

  • Skær ned til 1-2 korte ture + ugens længste tur. Dét holder formen uden at presse kalenderen.
  • Flyt træningsdage i stedet for at klemme dem sammen; der skal stadig være hvile mellem turene.

Ømhed vs. skade: sådan spotter du forskellen

Normal ømhed (DOMS) Røde flag
Stivhed⁄ømhed 24-48 t. efter tur Skarp, stikkende smerte under løb
Bedres med let bevægelse Hævelse, misfarvning eller haltende gang
Forsvinder på 2-3 dage Smerte der forværres fra tur til tur

Oplever du røde flag, stop løb, is⁄kompression, og kontakt fagperson.

Justér planen uden at miste momentum

  • Mistede du én uge? Gå to uger tilbage i skemaet og byg frem igen.
  • Føles progressionen for let? Hold volumen, men tilføj max ét tempo- eller bakkepas – ikke længere distance.
  • Efter tre belastningsuger: læg en deload på 60-70 % af ugevolumen for at absorbere træningen.

Små mål holder gnisten tændt

  • Sæt ugentlige mini-mål: “Alle tre ture uden at gå”, “Ny rute gennem parken”.
  • Brug en træningslog eller app – et grønt flueben på hver fuldført tur er stærk motivation.
  • Fejr milepæle: ny playliste, en god kop kaffe eller et socialt opslag.

Din 5 km testdag

  1. Planlæg datoen i slutningen af uge 8 og noter den i kalenderen.
  2. Vælg en flad, velkendt rute eller et 400 m stadion (12 ½ omgang).
  3. Opvarm 10 min. med gang⁄rolig jog + 3 korte stigningsløb.
  4. Løb i jævnt, kontrolleret tempo – ingen sprint fra start.
  5. Stop uret, smil bredt og gem tiden som din første officielle PR.

Uanset tallet på uret har du taget springet fra 2 til 5 km – og bevist, at 10 %-reglen virker, også når den må bøjes undervejs.

Related Post

Indhold